Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi

Hvem er vi
Troldebo er en integreret daginstitution, med både vuggestue og børnehave under samme tag. Vi er en del af område Syd under Kalundborg Kommune.
Du kan læse mere om område Syd, ved at klikke på dette link. (åbner i samme vindue)
Huset er beliggende i et parcelhuskvarter omgivet af åbne marker og en lille skov, kaldet Troldebjergskoven. Vi har en meget stor legeplads med masser af muligheder for fysiske udfoldelser og mange kroge til leg i mindre børnefællesskaber. 

 


Ud over at rumme både vuggestue og børnehave, har Troldebo også fire ressourcepladser. Pladserne tildeles i samarbejde med forældre til børn med særlige behov, og foruden pædagoger og pædagogmedhjælpere, har vi derfor også ressourcepædagoger tilknyttet huset. 

I Troldebo er vi hele tiden nysgerrige på børnenes og vores egen udvikling, og derfor bærer vi også præg af at være et hus i forandring, som gerne prøver nye tiltag af. Det gør vi ofte i samarbejde med idéer fra forældre, samt nyeste forskning på det pædagogiske område. Vi stræber efter at blive den bedste udgave af et børnehus, og som forælder til børn i Troldebo, vil man opleve en stor medindflydelse på denne rejse.